Dateringsteknikker og grundvandsaldre inddeles normalt i grupper efter de perioder, hvori man har sporstoffer, der kan datere vandet. Grundvand hvori der kan registreres menneskelig påvirkning betegnes generelt som ungt grundvand. En almindeligt anvendt inddeling af grundvandsaldre samt potentielle relative og absolutte dateringsteknikker er gengivet herunder:

Ungt grundvand (0-50 år): ³H (tritium), ³H/³He, ⁴He, CFC-gasser (CFC-11, CFC-12 og CFC-113), SF_6, ⁸⁵Kr, diverse kontaminanter

Gammelt grundvand (50-35.000 år): ³H med lav detektionsgrænse (0.04 TU), ¹⁴C, ³⁹Ar, ³²Si, ²²⁶Ra

Meget gammelt grundvand (> 35.000 år): ³⁶Cl, ⁸¹Kr, ⁴He.

Sporstoffer, der anvendes til relativ datering angiver blot om grundvandet er ældre eller yngre end en bestemt hændelse - eksempelvis om vandet er infiltreret før eller efter atomprøvesprængningerne i atmosfæren i 50'erne og 60'erne eller om vandet er infiltreret før eller efter slutningen af sidste istid. Absolutte dateringer derimod kan under optimale betingelser give en relativ præcis alder af grundvandet, eksempelvis kunne CFC-12 i et tænkt eksempel fastlægge at en vandprøve er sivet ned til grundvandsspejlet i 1977 (med en usikkerhed på få år), eller ¹⁴C kunne fastlægge at en vandprøve er sivet ned til grundvandsspejlet for ca. 3000 år siden.

Grundvandsprøver vil i nogle tilfælde være en blanding af flere forskellige vandtyper med forskellige aldre. Dette vil ofte forekomme i prøver udtaget i boringer med lange filtre eller i sprækkede grundvandsmagasiner. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at bruge mindst to forskellige sporstoffer for at konstatere og vurdere blandingen af forskellige vandtyper. Anvendelsen af flere sporstoffer samtidigt giver mulighed for at vurdere transportmekanismer og eventuelt fastslå om sprækkestrømning eller anden præferentiel strømning synes at have afgørende betydning (Hinsby et al., 1999a).

Usikkerheden på de estimerede aldre stiger generelt med alderen, for eksempel bliver usikkerhederne på ¹⁴C aldrene ofte meget store når grundvandets alder overstiger ca. 10.000 år og dermed er fra sidste istid. Her vil dog en kombineret anvendelse af ¹⁴C, stabile isotoper og ædelgasser med stor sikkerhed kunne afgøre om grundvandet er infiltreret under et koldere klima i sidste istid.

Grundvand infiltreret under sidste istid er konstateret i flere boringer i Danmark i et EU projekt om dybtliggende kystnære vandressourcer (Hinsby et al., 1999b). Undersøgelsen viser at en væsentlig del af den jyske vandressource udgøres af gammelt grundvand, der er ældre end 1000 år. Informationer om forekomster af det gamle grundvand er væsentlige for forståelsen af dynamikken i det hydrologiske kredsløb og strømningerne i grundvandsmagasinerne. Forekomster af gammelt grundvand indikerer at grundvandet er godt beskyttet mod nedsivende forurening, såfremt boringerne til grundvandsmagasinet er udbygget forsvarligt. Det viser dog også at grundvandsmagasinet kan være sårbart overfor for kraftig udnyttelse. For at have det bedste grundlag for at vurdere grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor overudnyttelse og nedsivende forurening er det nødvendigt at have et solidt kendskab til den geologiske ramme og en velfunderet hydrogeologisk tolkningsmodel. I den sammenhæng er der netop indledt undersøgelser af hvordan tre dimensionale oliegeologiske modelteknikker kan anvendes i miljøgeologi og eksempelvis være et stærkt supplerende redskab i den regionale kortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen (Knudsen et al., 1999). For at sikre mod overudnyttelse er monitering af trykniveauer og vandkvalitet nødvendig på strategiske lokaliteter, den geologiske model er fundamentet for at sådanne lokaliteter kan udpeges optimalt.

Referencer:

Hinsby, K.; Larsen, F.; Nielsen, O.J. og Laier, T. Grundvandets alder. Naturens Verden, 2, 1998.

Hinsby, K.; Harrar, W.G.; Laier, T.; Højberg, A.; Engesgaard, P.; Jensen, K.H.; Larsen, F.; Boaretto, E. og Heinemeier, J. Use of isotopes and CFC's for the analyses of groundwater flow and transport dynamics: Selected case and modelling studies from sand aquifers and a deep clay aquitard in Denmark". Report for the International Atomic Energy Agency's Coordinated Research Programme "Use of isotopes for analyses of flow and transport dynamics in groundwater systems", 1996-1998, in press, 1999a.

Hinsby, K.; Harrar, W.G.; Nyegaard, P. og Konradi, P. The Ribe Formation a deep-seated coastal aquifer in SW-Jylland, Denmark. Report for the EU project PALAEAUX – management of coastal aquifers in Europe – palaeowaters, natural controls and human influence, to be Submitted February 1999b.